Her starter forventningens glæde

Ørslev tænker på miljøet

Miljøforhold
Vores værksted er vurderet af vores samarbejdspartnere, som omfatter kommunerne. Det er godkendt i forhold til de miljøkrav, der gælder for en igangværende virksomhed.
Kvalitetssikring og egenkontrol
Ørslev stiller høje krav til egenkontrol og kvalitetssikring af vores kørsler. Det har vi indført for at sikre tryghed og stabilitet i hverdagen hos både for vores kunder og vores medarbejdere.

Bustyper
Vores busser er valgt ud fra kriterier som

  • Sikkerhed
  • Komfort
  • Driftsøkonomi

Mærkerne Volvo, Man Neoplan og Mercedes opfylder vores krav.
I den forbindelse er vi stolte af at være udvalgt som testkørere af nye bustyper fra Neoplan og dermed medvirke til at udvikle fremtidens busser.

Sikkerhed frem for alt
Udviklingen inden for busverdenen går lige så hurtigt som alt andet indenfor teknologiens verden. Ørslev følger med tiden, og vi prioriterer sikkerhed og komfort højt. Alle vores turistbusser er derfor udstyret med

  • Elektronisk affjedring
  • Antiblokeringsbremser (ABS)
  • Antispindsystem (ESP)
  • Klimaanlæg
  • Sikkerhedsseler på alle stole
  • 1. klasses chaufførarbejdsplads med optimalt udsyn og overblik.


Euronorm
Som følge af Euronorm lovgivningen er bussernes motorer og udstyr i nye modeller blevet mere avancerede og reducerer den endelige udledning af de luftforurenende stoffer i højere grad.
Ved indkøb af nye busser prioriterer Ørslev derfor altid Euronormen højt. Derfor køber vi altid busser med den højest mulig euronorm.
Alle vores turistbusser opfylder miljøkravene, hvilket betyder, at de alle er udstyret med partikelfiltre

Kemikalier og andre farlige stoffer
Håndteres dagligt på vores værksted. For at forhindre en sundhedsrisiko for både medarbejderne og miljøet borskaffer vi altid kemikalier, rengøringsmidler, dæk, olie, filtre mv. på en forsvarlig måde.
Derudover gør vi en ekstra indsats for at begrænse vores forbrug af vand ved at vaske busserne med regnvand som supplement til almindeligt vand, i kraft af opsamling af regnvand fra værkstedets tag.

Fokus på miljøvenlig kørsel
Ørslev har ansat en medarbejder coach som bl.a. har fokus på chaufførernes kørsel. Han er med til at sikre, at miljøvenlig kørsel er i fokus i vores hverdag. Det er godt for både miljøet og for gæsterne, da grøn kørsel er også en mere blød kørsel, som betyder færre opbremsninger, skarpe sving, osv., hvilket giver en bedre køreoplevelse for gæsterne.